Båndfilter, signalfilter, som kan være enten et båndpasfilter eller et båndstopfilter. Båndpasfilteret tillader udæmpet passage af alle frekvenser i et givet frekvensinterval, men dæmper alle frekvenser uden for båndet. Et båndstopfilter virker modsat, det dæmper inden for båndet, men ikke udenfor. Benyttes i kommunikationsteknik til at udvælge eller undertrykke bestemte frekvenser i et sammensat signal.