HDTV, High Definition Television, tv-system med høj opløsning eller evne til at gengive detaljer og med billedformat 16:9 (bredde:højde), hvor det hidtidige standardformat er 4:3. Et HDTV-system anvender ca. dobbelt så mange vandrette linjer som et standard-tv, og antallet af synlige punkter i billedet er 5-6 gange større. HDTV må ikke forveksles med "wide screen"-varianter af de eksisterende systemer, hvor skærmstørrelsen kan ændres, men hvor kvalitetsgevinsten er lille, sammenlignet med HDTV.

Udsendelser med HDTV påbegyndtes i Japan i slutningen af 1980'erne med anvendelse af et analogt system, og i Europa var der i 1990'erne en række forsøgsudsendelser også med et analogt system. Fælles for dem var, at den anvendte teknik resulterede i for dyre og for store apparater. Det har givet almindelig tilslutning til, at udsendelsesstandarderne skal være digitale, og at billede og lyd skal komprimeres i overensstemmelse med MPEG2-komplekset. I Europa vil der kunne opnås kompatibilitet mellem det digitale 625-linjers tv-system, der er under indførelse, og det digitale HDTV-system (se DVB, Digital Video Broadcasting). Et gennembrud for det digitale HDTV-system er bl.a. afhængigt af fremkomsten af store, flade billedskærme. For at få det fulde udbytte af den øgede opløsning skal der til hjemmebrug anvendes en billedskærm på ca. 150 cm × 90 cm (bredde x højde); dette svarer til et diagonalmål på ca. 69" (inches). Almindeligvis er 32" dog fuldt ud tilstrækkeligt.

De europæiske standarder for digitalt HDTV er 1280×720 ved 50 eller 60 Hz progressive scan (720 p; p for pixels, picture elements) og 1920 × 1080 (Full HD) ved 50 eller 60 Hz interlaced (1080 p). De første større sendinger af HDTV i Europa, som kom helt ud til forbrugernes skærme, skete ved VM i fodbold i 2006. Først her var rækken af teknologier fra kamera over sende- og distributionsnet til forbrugernes modtagelse og fremvisning af HDTV-signalerne tilstrækkelig afprøvet og udbredt. MPEG2 er nu (2012) næsten udfaset og erstattet af MPEG4.

HD-ready. Med indførelsen af HD-ready-mærkningen fra 2005 er europæiske forbrugere vejledt ved køb af HDTV-apparater. Mærket gives til apparater, der mindst kan vise 720 linjer i 16:9-format med 50-Hz- og 60-Hz-opdateringsfrekvens. Ligeledes skal apparaterne have en analog YPbPr-indgang og enten en DVI- eller en HDMI- (kopibeskyttet med HDCP) indgang til digitale signaler. Der stilles ingen krav til, at apparatets tuner kan modtage og dekode HDTV-signaler, ligesom HD-ready-mærket ikke er en kvalitetsgaranti for produkterne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig