Galileo. Satellitnavigationssystemet får 30 satellitter fordelt på tre baneplaner med ni aktive og én i reserve i hver plan. Dermed dækker systemet hele Jorden til 75. breddegrad. Galileo tages i brug i 2008.

.

Galileo, (efter Galileo Galilei), fremtidigt, europæisk satellitsystem til positionsbestemmelse, navigation og overførsel af tid. Projektet blev vedtaget af EU i 2002 for at gøre Europa uafhængigt af både det russiske GLONASS-system og det amerikanske Global Positioning System (GPS), med hvilke Galileo bliver kompatibelt. Systemets etablering blev indledt i 2007, og det kom i delvis drift i 2016. Omkring 2020 forventes systemet at være i fuld drift. Det anslås at koste 3,3 mia. euro og finansieres af EU og ESA samt af private investorer; desuden har flere lande uden for EU vist interesse, bl.a. Kina, der allerede bidrager. ESA står for projektets udviklings- og valideringsfase.

Galileo omfatter 30 satellitter i tre baneplaner samt to kontrolcentre i Europa. Banerne er cirkulære med højden 23.222 km og inklinationen 56°, der sikrer positionsbestemmelse med en nøjagtighed på under 1 m over hele Jorden op til 75. breddegrad (svarende til Nordkapp). Dermed får Galileo en mere nøjagtig dækning nordligere end de andre systemer.

Der er tale om et civilt system, som leverer brugerne fem forskellige grader af nøjagtighed og tilgængelighed. Den åbne og gratis service svarer til, hvad GPS leverer i dag, mens en kommerciel service giver adgang til tre frekvenser, hvormed brugeren får en øget nøjagtighed og pålidelighed.

En krypteret tjeneste stilles til rådighed for offentlige myndigheder som politi og toldvæsen. Signalerne vil være specielt beskyttet mod jamming og spoofing, dvs. fjendtlige angreb på systemet. Der vil komme en safety of life-service, der vil sikre en nøjagtig og pålidelig fly- og skibstrafik på verdensplan. Det uafhængige EGNOS bliver integreret i Galileo-systemet til stor gavn for den internationale flytrafik.

Endelig integreres den eksisterende COSPAS-SARSAT-tjeneste i Galileo. Derved vil nødopkald med præcis angivelse af den nødstedtes position kunne sendes til en opkaldscentral. Galileo vil udbygge tjenesten med et tilbagekald fra opkaldscentralen til den nødstedte.

Giove-A, den første testsatellit til Galileo, blev opsendt fra Bajkonur 28.12.2005 og den fungerer som forventet. Giove-B, den næste testsatellit, som indeholder flere af de endelige instrumenter, blev opsendt i 2008.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig