Nuklear terrorisme, terroristers brug af nuklear teknologi eller angreb mod nukleare anlæg, som resulterer i frigørelse af radioaktive stoffer og udsendelse af ioniserende stråling.
En form for nuklear terrorisme er brug af kernevåben med deres enorme sprængkraft, men det ligger efter al sandsynlighed uden for terrororganisationers mulighed at fremstille disse våben. Selv hvis de nødvendige fissile materialer er til rådighed, kræver fremstilling af kernevåben meget stor teknologisk viden på en række områder. At terrororganisationer skulle kunne stjæle færdige kernevåben, forekommer også usandsynligt, idet de dels er strengt bevogtede, dels forsynede med sikringer mod misbrug.
En anden form er brug af såkaldte snavsede bomber, der indeholder radioaktivt materiale, fx cobalt-60 eller udbrændt reaktorbrændsel samt traditionelt sprængstof. Ved sprængning af dette forurenes det omgivende område med radioaktivitet. Problemet for terrorister er her at fremskaffe det radioaktive materiale samt at fremstille og transportere sådanne bomber. De kan let detekteres pga. den udsendte stråling, og strålingen vil let kunne dræbe terroristerne, før de når at bringe bomben til sprængning.
En tredje form er angreb på nukleare anlæg som kraftreaktorer og oparbejdningsanlæg. Af andre grunde er sådanne anlæg særdeles robuste i deres konstruktion. De er svært tilgængelige og er forsynet med en række sikkerhedssystemer, der vil modvirke og mindske konsekvenserne af et angreb.
I et moderne samfund vil terrororganisationer formentlig vælge andre former for terrorisme, der er simplere at udføre, og som anretter større ødelæggelser end nuklear terrorisme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.