GEOS, Geosynchronous Earth Observation Satellite, to geofysiske satellitter opsendt af ESA hhv. 20.4.1977 og 14.7.1978 for at måle elektriske og magnetiske felter samt partikler i Jordens magnetosfære.

Begge satellitter skulle have været i den geostationære bane, fordi de magnetfeltlinjer fra Jordens magnetfelt, der krydser den geostationære bane, har udgangspunkt i de områder på Jorden, hvor forekomsten af nordlys er hyppigst. GEOS-1 kom pga. en raketfejl op i en forkert bane, men gav dog sammen med observationer fra GEOS-2 ny viden om nordlys.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig