Ørsted. Tv. satellitten under afprøvning i Tyskland før opsendelsen. Den 8 m lange bom ses i forgrunden. Under opsendelsen var bommen, der består af en lang række glasfiberstænger, sammenfoldet i den kun 60 cm høje satellitkrop. Th. computergenereret billede af Ørsted i rummet.

.

Ørsted, (efter H.C. Ørsted), Danmarks første satellit. Den er fremstillet i et samarbejde mellem danske forskningsinstitutioner og industrivirksomheder. Ørsted blev sendt op med en Delta-II raket fra Vandenberg Air Force Base i Californien 23.2.1999. Banen er næsten polær med en mindste afstand fra Jorden på 650 km og en største afstand på 860 km.

Satellittens hovedopgave er at måle magnetfeltet omkring Jorden mere præcist, end det nogensinde tidligere har været muligt. Målingerne giver viden om materialebevægelser og elektriske strømme dybt inde i Jordens flydende kerne. Målingerne anvendes tillige til at bestemme det permanente magnetfelt fra bjergarterne i Jordens skorpe samt det varierende magnetfelt fra de elektriske strømme omkring Jorden. Målingerne foretages hele tiden, 25-100 gange i sekundet, hyppigst i nordlysområderne omkring de magnetiske poler.

Hovedinstrumenterne sidder på en 8 m lang bom for at isolere den fra de magnetiske og elektriske forstyrrelser fra satellittens struktur og elektronik. Foruden hovedinstrumenterne er der i Ørsted et instrument, der måler forekomsten af elektrisk ladede partikler. Desuden er der en GPS-modtager, som anvendes til nøjagtig positionsbestemmelse og til måling af elektrontætheden i den øvre atmosfære samt temperatur- og fugtighedsprofiler i den nedre atmosfære. To computere sender via radio instrumenternes målinger til kontrolcentret på Jorden og modtager herfra ordrer vedrørende satellittens og instrumenternes funktion.

Allerede efter det første års målinger blev der udviklet den hidtil mest nøjagtige model af Jordens magnetfelt. Modellen er blevet international reference og dannede grundlag for fremtidige kort over Jordens magnetfelt, herunder fx søkort. Ørsted var specificeret til at kunne levere data i 1 år, men i 2009 fungerer den stadig. Den lange måleserie og den store nøjagtighed har medført opdagelse af hidtil ukendte detaljer vedrørende ændringerne i Jordens indre magnetfelt. Disse er blevet fortolket som bevægelser i Jordens flydende kerne, der ligner de ændringer, som ifølge computermodeller finder sted i forbindelse med ombytninger af Jordens magnetiske nord- og sydpoler, se magnetisk nordpol.

Det danske småsatellitprogram

Opsendelsen af Ørsted blev begyndelsen på et dansk småsatellitprogram ved Dansk Rumforskningsinstitut. Det første resultat heraf var et videreudviklet eksemplar af Ørsted-instrumentet, Ørsted-2, som i november 2000 blev sendt op med den argentinske satellit SAC-C. Samtidige målinger to forskellige steder i rummet betyder en yderligere forbedring af de videnskabelige resultater.

Sideløbende hermed påbegyndtes udviklingen af den næste rent danske videnskabelige satellit, som blev udvalgt af Forskningsrådene efter en åben konkurrence. Satellitten fik navnet Rømer (efter astronomen Ole Rømer) og skulle måle meget små svingninger i lys fra stjerner, der ligner Solen. Sådanne lyssvingninger kan fortælle om stjernernes indre på lignende måde, som jordskælvsbølger giver oplysninger om Jordens indre (se astero-seismologi og helioseismologi). I 2003 var arbejdet med at designe satellitten afsluttet, og der var gennem aftaler med udlandet, Forskningsrådene og dansk rumindustri sikret finansiering af ca. halvdelen af udgifterne til produktion af satellitten. Ved finanslovsforhandlingerne i 2003 blev der imidlertid ikke afsat de nødvendige midler til det danske småsatellitprograms fortsættelse.

Til gengæld skabte Ørsted-satellittens videnskabelige resultater så stor international opmærksomhed, at European Space Agency (ESA) i 2004 blandt mere end 25 konkurrerende forslag valgte det dansk ledede projektforslag, Swarm, som gennem samtidige målinger fra tre satellitter i formationsflyvning i 2013-17 skal foretage en endnu mere nøjagtig opmåling af Jordens magnetfelt. ESA afholder alle udgifter til denne mission, i alt ca. 1300 mio. kr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig