Plesetsk-kosmodromen var USSRs første og nordligste rumfartscenter, som fortrinsvis bruges til opsendelse af ubemandede militær-, kommunikations- og vejrsatellitter i polære baner.

Centeret er bygget omkring byerne Mirnyj og Kotjma ved Jemtsafloden og strækker sig over 100 kilometer. Dets opbygning begyndte i 1958, og det var en af USSRs atomraketbaser i årene 1960-1966; fra 1961 også rumcenter med affyringsramper til Sojuz-, Molnija-, Tsiklon-, Kosmos- og Zenitraketter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig