European Space Agency er en uafhængig europæisk rumorganisation. ESA's hoveopgave er at udarbejde det europæiske rumfartsprogram og sikre, at det bliver realiseret. Organisationen har tætte relationer til EU samt til rumorganisationer i hele verden. Fra den europæiske rumhavn i Kourou i Fransk Guyana på Sydamerikas nordøstkyst har ESA adgang til rummet. ESA har 22 medlemsstater.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Den Europæiske Rumorganisation
ESA understøtter udvikling af rumteknologi, men organisationen beskæftiger sig ikke med den kommercielle udnyttelse af teknologien. Her kommer andre organisationer ind som fx Arianespace, Eumetsat eller Eutelsat.
Organisationens ca. 2.250 ansatte (2020) er fordelt på hovedkvarteret i Paris, det tekniske center i Holland, operationscenteret og et træningscenter for astronauter i Tyskland, en data- og dokumentationsafdeling i Italien og modtagestationer for satellitdata i Spanien og Belgien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.