Stjernebilledet Store Hund
Stjernebilledet Store Hund (Canis Major) afbildet i det 12. århundredet.
Af /British Library, London, UK.

Hundedagene er betegnelse for en periode, der begynder den 22. eller 23 juli og varer i 30 dage. Hundedagene indledes den dag, hvor Sirius (Hundestjernen) første gang står op før Solen. Dette fænomen kaldes en heliakisk opgang.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hundedage er oversat fra latin dies caniculares.

Den heliakiske opgang markerede i oldtidens Egypten begyndelsen på Nilens årlige oversvømmelse og dermed nytåret i den ældste egyptiske kalender.

Solens vandring i Løven

Gennem tiden har datoerne for hundedagene forskudt sig; de falder sammen med Solens vandring i stjernetegnet Løven og den varmeste måned i året på den nordlige halvkugle.

Regn i hundedagene

Til vejret i hundedagene knytter sig den folketro, at hvis det regner første hundedag, vil det regne de næste 14 dage — eller alle hundedagene.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig