Adar, måned i den jødiske kalender. I den gammeltestamentlige kalender var adar den 12. måned, idet året regnedes fra foråret. Den moderne mosaiske kalender regner året fra efteråret, og adar er da den 6. måned. I skudår forekommer adar og ve-adar som sjette og syvende måned. Se kalender.