Milanković-cykler, (efter den jugoslaviske astronom og matematiker Milutin Milanković, 1879-1958), periodiske variationer i solindstrålingens størrelse og fordeling på Jorden, der skyldes små variationer i Jordens bane om Solen. Periodernes længde blev først beregnet af Milanković i 1940.
Der er tre dominerende perioder. Den første skyldes, at hældningen af Jordens rotationsakse varierer mellem 21,8° og 24,4° over en periode på 40.000 år. Det påvirker længden af sommer og vinter på begge halvkugler. For det andet varierer jordbanens excentricitet (fladtrykthed) med en periode på 100.000 år. Når jordbanen er mest aflang, vil der være en forskel på 30% mellem solindstrålingen i aphelium (banepunktet fjernest Solen) og perihelium (nærmest Solen). Når banen har en excentricitet som nu, er forskellen 7%. Den tredje cykel skyldes, at årstiden, hvor Jorden er nærmest Solen, varierer med en periode på 21.000 år. For øjeblikket er Solen tættest på Jorden den 7. januar, hvor den nordlige halvkugle har vinter.
De tre variationer har forskellig effekt for forskellige breddegrader på Jorden og giver anledning til små klimavariationer. Allerede Milanković foreslog, at de måske er medvirkende til den tilsyneladende periodiske genkomst af istider, der især er observeret over den sidste million år. Der er imidlertid skabt tvivl om, hvorvidt variationerne er store nok til at påvirke det globale klimasystem, vi har i dag.
Der findes også Milanković-lignende variationer i sedimentaflejringer i havene gennem de sidste 600 mio. år.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.