Yerkes-observatoriet, astronomisk observatorium i Wisconsin, USA. Det tilhører University of Chicago og blev grundlagt 1892 ved en donation fra finansmanden Charles Tyson Yerkes (1837-1905). Observatoriet indeholder verdens største refraktor med en linsediameter på 1 m og en brændvidde på 19 m; teleskopet blev installeret 1897. Pga. instrumentets alder og uændrede tilstand kan det anvendes til nogle af de bedste målinger af stjerners indbyrdes positionsændringer over lange tider.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.