Royal Greenwich Observatory gennemskæres af nulmeridianen, som uden for markeres med en messingskinne. Nulmeridianen har siden 1884 været reference til længde- og tidsangivelse og dermed skillelinje mellem øst og vest.

.

Royal Greenwich Observatory. Nattebillede af observatoriet i Greenwich. Lyset fra det nærliggende London umuliggjorde efterhånden astronomiske observationer, og bygningerne fungerer i dag som en del af National Maritime Museum, siden 1998 under navnet Royal Observatory Greenwich. Kuplen, populært kaldet løget, indeholder en 28 tommer refraktor, der kan benyttes af besøgende. Bygningen foran rummer nulmeridianen. Fotografi fra 1990'erne.

.

Royal Greenwich Observatory, Greenwich-observatoriet, et astronomisk observatorium i bydelen Greenwich i det sydøstlige London. Det blev grundlagt i 1675 af Karl 2. Stuart med det hovedformål at hjælpe søfarten ved astronomiske observationer.

Observatoriets første leder (Astronomer Royal) var John Flamsteed, og senere har bl.a. Edmund Halley virket på Greenwich-observatoriet.

Gennem Royal Greenwich Observatory løber siden 1884 nulmeridianen, som er bestemmende for tidszonerne over hele Jorden (se tidszone).

Efter 2. Verdenskrig flyttede observationsvirksomheden til Herstmonceux i Sussex, og i 1990 flyttede observatoriet til Cambridge University; det blev nedlagt i 1998.

Observatoriet i Greenwich, der blev tegnet af Christopher Wren, anvendes nu som museum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig