MERLIN, Multi-Element Radio Linked Interferometer Network, netværk af radioteleskoper, der er spredt over store dele af England og styret fra Jodrell Bank. Det anvendes til Long Baseline-interferometri; den største afstand mellem teleskoperne er 217 km, hvilket giver en opløsningsevne på 50 milli-buesekunder — bedre end Hubble-teleskopet. MERLIN kan kobles sammen med andre radioteleskoper og netværk over hele Jorden (Very Long Baseline-interferometri).

Et mere følsomt netværk af radioteleskoper kaldet e-MERLIN er i 2002 under planlægning. Det vil give muligheder for nye opdagelser om enkeltobjekter som stjerner, galakser og gravitationslinser samt målinger af kosmologiske parametre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig