Set fra Jorden ser Solen ud til at bevæge sig langs ekliptika på stjernehimlen i årets løb. Bæltet på 20° omkring ekliptika er Dyrekredsen, opdelt i felter, som er de 12 stjernetegn. Hvert stjernetegn har navn efter et stjernebillede nær ekliptika. Stjernebilleder og stjernetegn passer ikke længere sammen, som de gjorde det for ca. 2000 år siden, da dyrekredstegnene fik deres navne.

.

Ekliptika er inden for astronomi det plan, der indeholder Jordens bane om Solen. Set fra Jorden er ekliptika bestemt af Solens tilsyneladende bane på fiksstjernehimlen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet ekliptika kommer af latin (linea) ecliptica 'formørkelseslinje'. Af græsk ekleiptikos 'som har at gøre med eklipser'

Alle planeterne i Solsystemet bevæger sig i baner, der inden for nogle få grader ligger i ekliptika.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig