Elliptisk galakse, i astronomien ellipsoideformet galakse uden spiralarme. Elliptiske galakser er dominerende i galaksehobe, og knap 1/3 af alle galakser er elliptiske. Generelt er der kun meget lidt gas og støv i elliptiske galakser, der foregår stort set ingen stjernedannelse, og de fleste domineres af ældre, rødlige stjerner. Se også galakse.