Joseph Taylor, f. 29.3.1941, amerikansk astrofysiker, professor ved Princeton University fra 1986. Han opdagede sammen med R. Hulse i 1974 den første binære pulsar, og for denne opdagelse modtog de i 1993 nobelprisen i fysik. Ifølge Einsteins almene relativitetsteori vil dobbeltstjernesystemer udsende gravitationsbølger, og i 1978 konkluderede Taylor, at binære pulsarer netop opfører sig i overensstemmelse hermed.
Joseph Taylor
Faktaboks
Joseph Taylor
- Født
- 29. marts 1941
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.