Adam G. Riess er en amerikansk astrofysiker, professor ved Johns Hopkins University og Space Telescope Science Institute, Baltimore, USA.
Riess fik sin doktorgrad 1996 ved Harvard University, Cambridge, USA. Som medlem af High-z Supernova Search Team har han gennem avancerede målinger på og analyser af fjerne supernovaeksplosioner været med til at fastslå, at Universets udvidelse, som har været kendt siden slutningen af 1920'erne, sker med stadig øget hastighed, dvs. Universet undergår en accelererende udvidelse.
High-z i titlen på den videnskabelige gruppe betegner her supernovaer, hvis lys viser stor rødforskydning, dvs. stor hastighed bort fra Jorden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.