Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ingeniørforeningen i Danmark

Oprindelige forfattere OWD og TH Seneste forfatter Redaktionen

Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, interesseorganisation for ingeniører og andre tekniske og naturvidenskabelige akademikere.

IDA blev stiftet 1995 ved en fusion af Dansk Ingeniørforening (stiftet 1892) og Ingeniør-Sammenslutningen (stiftet 1937); foreningen har ca. 90.000 medlemmer (2013).

IDA varetager medlemmernes interesser vedrørende arbejds-, løn- og ansættelsesvilkår, indgåelse af overenskomster, uddannelse, efteruddannelse, forskning, erhvervs-, teknologi- og miljøpolitik.

Annonce

IDA's forretningsmæssige virksomheder omfatter bl.a. Mediehuset Ingeniøren A/S, Mannaz A/S (tidl. DIEU) og IDA Forsikring samt Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører (ISP) og Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP).

IDA's hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Torben Hvidegaard: Ingeniørforeningen i Danmark i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97860