Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vejmuseum

Oprindelig forfatter PeOS Seneste forfatter KBcke

vejmuseum, institution der belyser vejsektorens kulturhistorie og vejtransportens betydning for samfundsudviklingen. I modsætning til museer om transportmidler og postvæsenet, fokuserer vejmuseerne på samspillet mellem bebyggelsesmønstre, landskabernes fremkommelighed, vejbygnings-teknologi og transportmidlernes lastevne og hastighed.

De første egentlige vejmuseer blev etableret i løbet af 1980'erne i Norge, Sverige, Finland og Danmark af de statslige vejdirektorater, mens formidling i vejhistorie findes i bl.a. England, Schweiz og Tyskland.

I 2005 blev Danmarks Vej- og Bromuseum etableret og åbnede i 2011 ved Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk som statsligt museum, drevet af Transportministeriet med tilskud fra Kulturministeriet. Museet lukkede igen i august 2012.

Annonce

Forvaltning, forskning og formidling mht. historiske og forhistoriske vej- og broanlæg hører i Danmark under myndigheder og museer under Kulturministeriet på lige fod med andre fortidsminder — i modsætning til fx i Norge, hvor Norsk Vegmuseum har det antikvariske ansvar sammen med rigsantikvaren.

Se også veje og vejforskning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Ole Schovsbo: vejmuseum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178965