Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

motorvej

Oprindelige forfattere IScha og OWD Seneste forfatter Redaktionen

Motorvej. Tværprofil af en moderne dansk motorvej.

Motorvej. Tværprofil af en moderne dansk motorvej.

motorvej, veje forbeholdt motorkøretøjer, dvs. biler og motorcykler, og afmærket med motorvejsskilt. En motorvej har mindst to spor i hver retning, adskilt af en midterrabat. Til- og frakørsel sker ad ramper, der forbinder motorvejen med det øvrige vejnet; der er således ingen niveaukryds langs en motorvej. Langs vejen findes ofte serviceanlæg, varierende fra en lille plads med borde og bænke til store anlæg med benzinstation, restaurant mv. I udlandet findes tillige hoteller i forbindelse med serviceanlæg.

Der findes ca. 1.100 nødtelefoner langs de danske motor- og motortrafikveje. Telefonerne er placeret parvis i hver side af motorvejen med en afstand på 2 km. Retningen til den nærmeste nødtelefon er angivet med en pil på kantpælene, der er placeret med 100 meters mellemrum. 

Om nødtelefonerne 

Nødtelefoner er nemme at betjene, og der er altid strøm på. Der skabes umiddelbart kontakt med TrafikinformationsCentret ved betjening af telefonen. Derfra videregives beskeden øjeblikkeligt til Alarmcentralen.

Der findes ca. 1.100 nødtelefoner langs de danske motor- og motortrafikveje. Telefonerne er placeret parvis i hver side af motorvejen med en afstand på 2 km. Retningen til den nærmeste nødtelefon er angivet med en pil på kantpælene, der er placeret med 100 meters mellemrum. Om nødtelefonerne Nødtelefoner er nemme at betjene, og der er altid strøm på. Der skabes umiddelbart kontakt med TrafikinformationsCentret ved betjening af telefonen. Derfra videregives beskeden øjeblikkeligt til Alarmcentralen.

Det var italieneren Piero Puricelli (1883-1951), der oprindelig udviklede motorvejskonceptet. Han byggede 1923-24 den første motorvej mellem Milano og Varese. Den var uden midterrabat, men også uden krydsende veje, og var forbeholdt biler. I Tyskland blev den første egentlige motorvej bygget 1933-35 mellem Frankfurt og Darmstadt. Den havde et tværprofil, der meget ligner en moderne motorvej. I USA blev den første motorvej åbnet i slutningen af 1920'erne, og i 1945 havde USA et motorvejsnet på ca. 2500 km. Ligesom i Europa kom motorvejsbyggeriet dog først i gang i større omfang efter 2. Verdenskrig, hvor det store Interstate Highways System blev påbegyndt. Det stod først helt færdigt i 1990'erne og omfattede da ca. 65.000 km motorvej.

I Danmark kom der gang i motorvejsdebatten, da de tre store ingeniørfirmaer Christiani & Nielsen, Højgaard & Schultz og Kampmann, Kierulff og Saxild i 1936 fremlagde en rapport med forslag til et motorvejsnet inkl. broer over bælterne. I linjeføring er det nær det såkaldte "store H", som rent faktisk blev bygget 1956-94, og som kronedes med åbningen af Storebæltsbroen i 1998. Den første motorvej i Danmark blev åbnet i januar 1956 og gik fra Jægersborg nord for København til Brådebæk syd for Hørsholm.

Annonce

Motorvej. De danske motorveje og færgeruter 2007.

Motorvej. De danske motorveje og færgeruter 2007.

Pr. 1.1.2017 var der 1246 km motorveje i Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ivar Schacke, Ove W. Dietrich: motorvej i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127972