Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dæmning

Oprindelig forfatter HFBu Seneste forfatter Redaktionen

Dæmning. Opbygning af de tre mest almindeligt forekommende dæmningstyper.

Dæmning. Opbygning af de tre mest almindeligt forekommende dæmningstyper.

Der findes tre typer dæmninger: spærredæmninger, der begrænser og opstuver et vandområde, trafikdæmninger, der bærer en vej eller jernbane over lavtliggende land- eller vandområder, og landvindingsdæmninger, der sikrer de afvandede lavtliggende områder mod havindtrængen.

Spærredæmninger

De vigtigste anvendelsesområder for spærredæmninger er flodkontrol, kanalisering af floder, opmagasinering af vand samt vandkraft.

Flodkontrol anvendes i floder, som med mellemrum vil forårsage oversvømmelse grundet usædvanligt store nedbørsmængder eller voldsom sneafsmeltning i oplandet. Dæmninger tværs over floden med bevægelige stemmeværker til regulering af gennemstrømningen kan kombineret med diger fiksere oversvømmelserne til visse i forvejen udsete områder opstrøms for dæmningerne; derved reduceres skaderne.

Kanalisering af floder benyttes ofte, når vanddybden er for lille til at sikre besejling. Ved at bygge en serie på hinanden følgende dæmninger med stemmeværker og skibsfartssluser kan den fornødne vanddybde skabes.

Annonce

Opmagasinering af vand i et reservoir bag en dæmning kan have til formål at sikre drikkevandsforsyning samt vand til landbrugsvandingsanlæg. Vandet opsamles i perioder med stor nedbør og benyttes i tørre perioder.

Ved vandkraftanlæg er spærredæmningens virkning dels at øge vandets faldhøjde ved opstuvning, dels at skabe et magasin, hvorfra vandet kan tappes og ledes igennem turbinerne i takt med kraftbehovet.

Dæmning. Den 128 m høje og 579 m lange dæmning Kariba på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe, hvor den opstemmer Zambesi-floden, hvorved der dannes en 280 km lang og 5000 m2 stor sø, som også hedder Kariba. Ved dæmningen ligger et kraftværk, som producerer strøm til begge lande.

Dæmning. Den 128 m høje og 579 m lange dæmning Kariba på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe, hvor den opstemmer Zambesi-floden, hvorved der dannes en 280 km lang og 5000 m2 stor sø, som også hedder Kariba. Ved dæmningen ligger et kraftværk, som producerer strøm til begge lande.

De fleste spærredæmninger bygges tværs over dale i kuperede områder. De udføres af beton, jord- eller stenfyld. Betondæmninger udføres enten som massive uarmerede konstruktioner eller som lette armerede konstruktioner bestående af plader og piller, såkaldte pilledæmninger. Massivdæmninger (gravitationsdæmninger) kan have trekantet tværsnit med omtrent lodret vandside og skrå luftside (hældning ca. 1:1); de modstår hovedsagelig vandtrykket på grund af den store vægt (gravitationsvirkning). For at reducere det antistabiliserende vandtryk i betonen og i fundamentsfladen forsynes massivdæmninger med lodrette drænskakter og vandret drængalleri tæt på vandsiden, hvor det store vandtryk optræder. Vandtrykket aftager herved til nul ved skakter og galleri. I snævre dale med stærkt fjeld bygges ofte buedæmninger, som er en dobbeltkrum, uarmeret og relativt tynd betonkonstruktion, hvor lasten fra vandtrykket i hovedsagen ledes til fjeldet igennem buevirkning.

Massivdæmninger og buedæmninger udføres med stor højde; totalhøjder på ca. 300 m forekommer. Det tilhørende vandtryk ved bunden af dæmninger udgør dermed ca. 3000 kN/m2 (ca. 300 t/m2). Betondæmninger kræver normalt fundering på fjeld.

Jorddæmninger opbygges af sandet jord og med en tilstræbt vandtæt kerne af ler eller beton. Det er den mest almindeligt forekommende spærredæmningstype. Hældningen er typisk 1:2 på både vand- og luftsiden. Vandsiden beskyttes normalt med et stenlag, mens luftsiden er græsbevokset. Jord og ler må komprimeres omhyggeligt for at opnå tilstrækkelig styrke og vandtæthed. Jorddæmninger placeres ofte på jordaflejringer, hvorfor der må drages omsorg for, at der ikke sker vandgennemstrømning igennem jorden under dæmningen. Tætning mod vandunderstrømning foretages bl.a. ved injicering (hulrum i den løse jordart fyldes med tæt materiale, fx cementmørtel), ved ramning af spunsvægge og ved udlægning af lertæppe over bunden rækkende fra dæmningskernen til et stykke ud i vandreservoiret. Der er mange eksempler på, at en ganske lille piblende gennemstrømning, fx forårsaget af gange gravet af små dyr, har udviklet sig til total bortskylning af dæmninger med deraf følgende flodbølge igennem den nedstrøms dal. Overskudsvand i reservoiret ledes via aflastningsbygværker forbi dæmningen til den nedstrøms liggende flod.

Trafikdæmninger

Trafikdæmninger har det formål at føre veje eller jernbaner over lavtliggende land- eller vandområder. I vandområder er det et krav, at der normalt ikke sker overskylning eller oversprøjtning, hvilket bestemmer kronekoten samt skråningernes udformning. Trafikdæmninger føres tit over blødbundsområder, som nødvendiggør god stabilisering eller udskiftning af den bløde jord, for at grundbrud og sætninger (nedsynkninger) undgås. Især ved jernbanedæmninger er dette vigtigt. Et dansk eksempel på en trafikdæmning er Rømødæmningen.

Landvindingsdæmninger

Landvindingsdæmninger har principielt samme funktion som havdiger (se dige), men er forskellige derved, at en landvindingsdæmning opføres i et vandområde, mens et dige bygges på et område, der normalt er tørt. Som eksempel kan nævnes den 2,3 km lange Lammefjordsdæmning på Sjælland, som ved 7 m sænkning af vandstanden inddæmmer 5600 ha jord. Dæmningen opførtes 1873-74, men tørlægningen var først fuldført i 1940. Endvidere kan nævnes den ca. 25 km lange Zuidersødæmning opført 1927-32 i Holland, hvorved IJsselmeer blev afskåret fra Vadehavet (se Afsluitdijk).

Udvalg af verdens største spærredæmninger (2016)
opgjort efter dæmningens maksimale højde
navnlandfuldførttypehøjde i m
Jinping-IKina2014B305
NurekTadsjikistan1980J300
XiaowanKina2010B292
Grande DixenceSchweiz1961G285
InguriGeorgien1980B272
VajontItalien1961B262
ChicoasénMexico1980J/S261
KishauIndien1995J/S253
MauvoisinSchweiz1957B250
GuavioColombia1989J/S246
Sajano-SjusjenskRusland1989B/G245
MicaCanada1973J/S242
ChivorColombia1975J/S237
opgjort efter rumfang af dæmningens materiale
navnlandfuldførttyperumfang i mio. m3
New Cornelia TailingsUSA1973J209.500
TabelaPakistan1976J/S106.000
Fort PeckUSA1937J96.050
Lower UsumaNigeria1990J93.000
TucuruíBrasilien1984J/S/G85.200
AtatürkTyrkiet1990J/S84.500
Guri (Raul Leoni)Venezuela1986J/G/S77.971
YacyretáParaguay/Argentina1994J/G67.700
OaheUSA1958J66.517
GardinerCanada1968J65.400
ManglaPakistan1967J65.379
opgjort efter rumfang af opdæmmet reservoir
navnlandfuldførttyperumfang i mio. m3
Owen Falls/NalubaaleUganda1954G2.700.000
KakhovskayaUkraine1955J/G182.000
KaribaZimbabwe/Zambia1959B180.600
BratskRusland1964J/G169.270
Aswan HighEgypten1970J/S168.900
AkosomboGhana1965J/S153.000
Daniel JohnsonCanada1968F141.852
GuriVenezuela1986J/G/S138.000
KrasnojarskRusland1967G73.300
W.A.C. BennettCanada1967J70.309
Dæmningstyper:
B buedæmning, beton
F seriebuedæmning, beton
G massivdæmning (gravitationsdæmning), beton
J jorddæmning
S stendæmning
Kilde: International Water Power & Dam Construction, Handbook, 1995.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Falk Burcharth: dæmning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67659