• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sænketunnel

Oprindelig forfatter NSRa Seneste forfatter Redaktionen

sænketunnel, undervandstunnel, der anvendes til krydsning af floder, havne og farvande. En sænketunnel er opbygget af elementer, som regel 100-150 m lange, som præfabrikeres i en byggedok eller på en bedding. Elementerne sænkes ned i en udgravet rende på farvandets bund og forbindes med de tilsluttende landkonstruktioner, ballasteres og overdækkes.

En sænketunnel udgør en del af Øresundsforbindelsen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nestor Sigvard Rasmussen: sænketunnel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168692