Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

koldflydepresning

Oprindelig forfatter SGrau Seneste forfatter Redaktionen

koldflydepresning, industriel bearbejdningsproces til formgivning af metaller ved plastisk deformation. Processen foregår under metallets rekrystallisationstemperatur, almindeligvis ved stuetemperatur. Koldflydepresning anvendes især til fremstilling af rotationssymmetriske emner i stort antal, fx skiver eller stangemner; ofte er det emner med kompliceret form og med vægt fra få gram til et par kilo. Processen udføres på en presse og kan indeholde forskellige former for ekstrudering. Se også smedning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Grauslund: koldflydepresning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108068