• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nedsivningsanlæg

Oprindelig forfatter KOve Seneste forfatter Redaktionen

nedsivningsanlæg, arrangement til bortskaffelse af regnvand eller spildevand ved nedsivning i jord. Nedsivningsanlæg anvendes fortrinsvis til bortledning af regnvand fra mindre tagflader og befæstede arealer samt i områder, hvor der ikke er et offentligt kloaksystem.

Anlæg til bortskaffelse af regnvand består i deres enkleste form af en ca. 0,5 m bred rende fyldt med sten, hvortil regnvand føres og derfra siver ned i jorden. Anlæg for spildevand omfatter et mekanisk rensningsanlæg, som kan være en septiktank, hvorfra vandet ledes til et nedsivningsanlæg. Dette består normalt af flere render, sivedræn, der udgår fra en fordelerbrønd. Sivedræn udføres som regel af perforerede plastrør omgivet af stenmaterialer.

Se også afvanding, afløbssystemer, septiktank og sivebrønd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Ovesen: nedsivningsanlæg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130714



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. nedsivningsanlæg Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik