Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lillebæltsbroerne

Oprindelig forfatter NJGi Seneste forfatter Redaktionen

Lillebæltsbroerne. Den første Lillebæltsbro under opførelse. Loven om bygningen af broen blev vedtaget i 1924, men arbejdet forsinkedes pga. statslige besparelser. Den var oprindelig planlagt som en jernbanebro, men det blev senere besluttet, at den også skulle have vejbaner. Ved indvielsen i 1935 stod den med sine teknisk krævende konstruktioner som et flot vidnesbyrd om dansk ingeniørkunst. Det arbejdskraftkrævende broarbejde havde samtidig været et middel til mindskelse af den høje arbejdsløshed i begyndelsen af 1930'erne.

Lillebæltsbroerne. Den første Lillebæltsbro under opførelse. Loven om bygningen af broen blev vedtaget i 1924, men arbejdet forsinkedes pga. statslige besparelser. Den var oprindelig planlagt som en jernbanebro, men det blev senere besluttet, at den også skulle have vejbaner. Ved indvielsen i 1935 stod den med sine teknisk krævende konstruktioner som et flot vidnesbyrd om dansk ingeniørkunst. Det arbejdskraftkrævende broarbejde havde samtidig været et middel til mindskelse af den høje arbejdsløshed i begyndelsen af 1930'erne.

Lillebæltsbroerne, to broer, som over Lillebælt forbinder Jylland og Fyn i nærheden af Middelfart.

Den første Lillebæltsbro - også kaldet den gamle Lillebæltsbro - blev indviet i maj 1935. Den har en total længde på 1178 m og er 20,50 m bred. Gennemsejlingshøjden er 33 m. Den har to jernbanespor, en smal vejbane med bredde 5,6 m og en kombineret gang- og cykelsti. Bygningen af denne bro bød på store ingeniørmæssige udfordringer, ikke mindst hvad angik de fire bropiller, der skulle bygges på plastisk ler - Lillebæltsler - og placeres på vanddybder op til 35 m. Selv efter bygningen af Storebæltsbroen udgør de de dybest funderede bropiller i Danmark. Også de store nittede brodragere med højder op til 24 m og et hovedspænd på 220 m var af usædvanlige dimensioner.

Annonce

Den kraftigt stigende biltrafik over Lillebælt medførte, at det i 1963 blev besluttet at bygge en ny bro, som kunne indgå i det motorvejsnet, der få år tidligere var påbegyndt.

Tilkørsel til den nye Lillebæltsbro fra Jylland.

Tilkørsel til den nye Lillebæltsbro fra Jylland.

Den anden Lillebæltsbro - den ny Lillebæltsbro - åbnedes i 1970 som en ren motorvejsbro med seks vognbaner. Den er 1700 m lang og 31,20 m bred. Gennemsejlingshøjden er 42 m. Den blev bygget som en hængebro, hvorved det blev muligt at reducere antallet af bropiller i bæltet til to. Hængebroen indeholder tre fag: et 600 m langt hovedfag over sejlløbet og to sidefag på hver 240 m. De to 120 m høje brotårne (pyloner) er udført i beton, mens brodrageren er formet som en hul, strømlinjeformet kasse i stål. Anvendelsen af en kassedrager var på det tidspunkt et nyt princip inden for hængebroernes område; det var kun benyttet på Severn-broen i Storbritannien tidligere.

Den første Lillebæltsbro er afbildet på den nuværende 100 kr.-seddel.

Se videoklip: Lillebæltsbroerne. Den første Lillebæltsbro indvies 14. maj 1935. Kong Christian 10. sendte det første tog afsted.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jørgen Gimsing: Lillebæltsbroerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116936