• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Farøbroerne

Oprindelig forfatter NJGi Seneste forfatter Redaktionen

Farøbroerne.  Med en samlet længde på 3322 m udgjorde de to Farøbroer fra åbningen i 1985 til færdiggørelsen af Storebæltsforbindelsens Vestbro den længste broforbindelse i Danmark.

Farøbroerne. Med en samlet længde på 3322 m udgjorde de to Farøbroer fra åbningen i 1985 til færdiggørelsen af Storebæltsforbindelsens Vestbro den længste broforbindelse i Danmark.

Farøbroerne, broforbindelsen mellem Sjælland og Falster via Farø; åbnet i 1985 som led i etableringen af sydmotorvejen - E 47 - mellem Køge og Rødby.

Farøbroerne består af den 1596 m lange lavbro mellem Sjælland og Farø og den 1726 m lange højbro mellem Farø og Falster. Højbroen er en skråstagsbro med et hovedspænd på 290 m ophængt i to 95 m høje pyloner af beton. Højbroens gennemsejlingshøjde er 26 m. Begge broer har alene firesporet motorvej.

Forud for brobyggeriets start i 1980 var gået en næsten 20-årig forundersøgelsesperiode, hvor en række forskellige muligheder for supplering af Storstrømsbroen (åbnet 1937) blev undersøgt. Med dens smalle vognbaner var denne længe blevet anset for utidssvarende. Der undersøgtes således to brolinjer vest for den eksisterende bro og tre linjeføringer hen over Farø.

Annonce

Blandt disse gav linjerne over Farø den længste vejafstand for den dominerende trafik til Rødby, men til gengæld ville afstanden til den gamle Storstrømsbro blive så stor, at man var ret frit stillet ved udformningen af den nye bro.

Broerne var af bygherren, Vejdirektoratet, projekteret som rene betonbroer med bropiller og brodragere af armeret beton, men ved licitationen blev der af firmaet Monberg & Thorsen A/S afgivet det laveste tilbud på en alternativ udførelse af brodragerne i stål.

Afgørende for dette projekts konkurrenceevne var fremstilling af de 80 m lange brofag (som udgør hele Sjælland-Farø-broen og hovedparten af Farø-Falster-broen) i fuld længde på Nakskov Skibsværft med efterfølgende transport frem til byggepladsen på en specialbygget katamaran-pram med en teleskopisk overbygning, der muliggjorde, at brodragerne kunne transporteres til brostedet i endelig højde.

Farøbroerne.  Kitesurfere mellem Farøbroerne og Bogødæmningen.

Farøbroerne. Kitesurfere mellem Farøbroerne og Bogødæmningen.

Trods det moderat billigere stålforslag var tilbudene, der indkom, generelt ca. 20 % højere end overslaget, og dette forhold fik de politiske modstandere til atter at sætte spørgsmålstegn ved brobyggeriets rimelighed i en sådan grad, at hele projektet var ved at falde til jorden.

I virkeligheden blev broen kun en realitet, da man kunne påvise besparelsesmuligheder på tilsluttende strækninger, bl.a. gennem ændring af strækningen over Guldborg Sund fra firesporet motorvej til tosporet motortrafikvej.

Under selve opbygningen af Farøbroerne var opførelsen af bropillerne særligt krævende, idet de stærkt varierende og stedvis særdeles dårlige jordbundsforhold krævede, at en række af pillerne blev funderet på op til 40 m lange pæle.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jørgen Gimsing: Farøbroerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74541