Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

faktoranalyse

Oprindelig forfatter KCon Seneste forfatter Redaktionen

faktoranalyse, statistisk metode til at identificere nogle ikke direkte målelige strukturer på basis af indirekte målinger.

Faktoranalysen udvikledes i tiden efter år 1900 af psykologer, der arbejdede med at fastlægge intelligensbegrebet. Hvis man udsætter nogle forsøgspersoner for en række prøver, viser der sig ofte en betydelig ensartethed i, hvorledes forsøgspersonerne klarer sig i de forskellige prøver. Enten klarer de sig generelt godt i de fleste prøver, generelt middelgodt eller generelt dårligt i prøverne. Dette udtrykkes statistisk ved at sige, at korrelationen mellem udfaldene i de forskellige prøver er stor. På basis af sådanne iagttagelser postulerede psykologen Charles Spearman i 1904, at der eksisterer en enkelt underliggende faktor (g-faktor), som man kunne kalde generel intelligens. Den kan forklare forskelle i forskellige menneskers evne til at løse mange forskellige, intellektuelt prægede opgaver.

I de følgende årtier raffineredes begrebet, og man indførte såkaldte multifaktoranalyser, hvor man taler om flere faktorer. Eksempelvis kan man have en faktor, der svarer til rumlig intelligens, og en, der svarer til verbal intelligens; disse modsvarer situationer, hvor det viser sig, at fx opgaver om rumlige forhold løses stort set lige godt, og opgaver om verbale spørgsmål løses stort set lige godt, men uden at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem, hvorledes de rumlige opgaver og de verbale opgaver løses.

Parallelt hermed udviklede statistikere et nært beslægtet begreb, der benævnes principal komponent analyse. I dag bruges denne analysemetode ofte som et første skridt i en faktoranalyse. Hvis man fx måler en række egenskaber ved nogle emner eller individer, kan man bestemme de betydende principale komponenter for disse målinger, og vha. en teknik (faktorrotation), der er beslægtet med almindelig rotation af en geometrisk figur, kan man fastlægge en såkaldt faktorstruktur for de målte data.

Den afgørende egenskab ved faktoranalysen er, at man kan beskrive en lang række målinger vha. meget få faktorer. Faktoranalyser og dermed beslægtede analyser anvendes i dag inden for en række samfundsfaglige og sociologiske discipliner, meget ofte i situationer, hvor man ønsker korte karakteriseringer af nogle populationer på basis af omfattende spørgeskemaundersøgelser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knut Conradsen: faktoranalyse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74026