Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

økonometri

Oprindelig forfatter LFC Seneste forfatter Redaktionen

økonometri, (af økonomi og -metri), faglig disciplin, der anvender metoder og værktøjer fra økonomisk teori, matematik og teoretisk statistik på økonomiske problemstillinger. Økonometrien har som mål at beskrive den økonomiske virkelighed kvantitativt, at verificere økonomiske teorier, at afdække kausale sammenhænge samt at udvikle kvantitative modeller til forudsigelse af den økonomiske aktivitet og udførelse af konsekvensberegninger af økonomisk-politiske tiltag.

Økonomiske data er ikke-eksperimentelle og adskiller sig dermed fra data inden for mange naturvidenskabelige discipliner. Dette har ført til udviklingen af specielle statistiske værktøjer til håndtering af de problemer (ikke mindst måleproblemer), som dette fører med sig. Data og dermed økonometriske analysemetoder opdeles traditionelt i tværsnits-, tidsrække- og paneldata. Et eksempel på en analyse af tværsnitsdata er en regressionsanalyse, hvor efterspørgslen i en række lande forklares ud fra indkomstniveauet i de pågældende lande. En tidsrækkemodel (jf. tidsrækkeanalyse) kunne fx have til formål at forklare inflationen i Danmark i et bestemt år ud fra inflationen det foregående år og eventuelle tidligere forudsigelsesfejl, mens et eksempel på en model for paneldata er en lønrelation, hvor lønnen søges forklaret ud fra oplysninger om uddannelse og beskæftigelsesdata for en række år for en mængde individer under hensyntagen til hvert enkelt individs specielle karakteristika.

Traditionelt udvikledes økonometriske modeller i praksis som modeller for én økonomisk størrelse ad gangen (enkeltligningsmodel). I slutningen af 1900-t., i takt med at den øgede computerregnekraft tillod anvendelsen af mere beregningstunge økonometriske og statistiske procedurer, indså man betydningen af at analysere flere økonomiske variable ad gangen inden for rammerne af de såkaldte simultane ligningssystemer.

Annonce

Historie

Oprettelsen af Econometric Society i 1930 og selskabets udgivelse af fagtidsskriftet Econometrica fra 1933 var af stor betydning for udviklingen af økonometri som en selvstændig disciplin. Vigtige personer for faget i dets tidlige periode var bl.a. R. Frisch og J. Tinbergen; sidstnævnte stod for udviklingen af den første egentlige økonometriske model for et helt land, Holland. I Danmark blev den første økonometriske model i stor skala, ADAM, udviklet i 1960'erne. Denne model vedligeholdes og videreudvikles stadig af Danmarks Statistik og anvendes bl.a. af regeringens økonomer til prognoser og konsekvensberegninger.

Økonometrisk forskning foregår hovedsagelig på universiteter og højere læreanstalter og ofte i tilknytning til den økonomiske forskning. Forskningen omfatter både den teoretiske økonometriske forskning, hvor modeller og metoder udvikles, og den mere empiriske forskning, hvor metoderne og modellerne tillempes og anvendes på konkrete økonomiske problemstillinger. Økonometrien er i dag på flere områder inde i en rivende udvikling. Et eksempel er tidsrækkeøkonometrien, hvor man søger at kombinere regressionsanalysens muligheder for at håndtere sammenhænge mellem forskellige økonomiske størrelser med tidsrækkeanalysens muligheder for at håndtere de økonomiske variables tidsmæssige afhængigheder; se også kointegration. Et andet eksempel er den finansielle økonometri, hvor finansielle størrelser analyseres vha. ofte ikke-lineære økonometriske modeller.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lisbeth Funding la Cour: økonometri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184848