Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

restklassering

Oprindelig forfatter CUJe Seneste forfatter Redaktionen

restklassering, i matematik en ring, hvis elementer er restklasser. En restklasse (modulo et naturligt tal n) inden for de hele tal består af alle de tal h, der er kongruente med et fast helt tal a modulo n, dvs. de tal h, for hvilke ha er delelig med n. Herved inddeles de hele tal i n restklasser, der udgør en ring, restklasseringen modulo n, idet addition og multiplikation for de hele tal bestemmer en ringstruktur på de n restklasser.

Begrebet restklassering kan generaliseres til en vilkårlig ring R, idet to elementer a og b i R ligger i samme restklasse modulo et ideal I, hvis differensen ab er et element i I. Den tilsvarende restklassering betegnes R/I. Se også ringteori.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Ulrik Jensen: restklassering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150706