Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

binære tal

Oprindelig forfatter OWD Seneste forfatter Redaktionen

binære tal, tal udtrykt i et talsystem, hvori der kun forekommer to tegn, kaldet bit (en sammentrækning af eng. binary digit, binært ciffer), 0 og 1.

Et binært tal kan fx have følgende udseende: 11011. Cifferet længst til højre, det mindst betydende (eng. lsb, least signigicant bit), 1, angiver antallet af 1'ere (20), det næstsidste ciffer antallet af 2'ere (21); dernæst følger antallet af 4'ere (22), 8'ere (23), osv., til den mest betydende bit (eng. msb, most significant bit).

Det angivne binære tal svarer jf. ovenstående således til 1∙1 + 1∙2 + 0∙4 + 1∙8 + 1∙16 = 27 i titalssystemet, men det er kutyme at læse binære tal fra venstre mod højre, og derfor vil det også være mest naturligt at angive udregningen som 1∙16 + 1∙8 + 0∙4 + 1∙2 + 1∙1 = 27.

Tallet 27 i titalssystemet kan endvidere skrives 33 (3∙8 + 3) i det oktale system og 1B i det heksadecimale system (1∙16 + 11); se talsystemer.

Otte bit udgør en byte.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich: binære tal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47265