• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Merton-skolen

Oprindelig forfatter JHoey Seneste forfatter Redaktionen

Merton-skolen, gruppe af lærere ved Merton College i Oxford (Thomas Bradwardine, Richard Swineshead mfl.), som fra ca. 1330 formulerede tankeeksperimenter med hastighed som en kvantificerbar størrelse og i den sammenhæng skabte begreberne jævn hastighed og jævn acceleration, som de kan formuleres uden brug af differentialregning. Deres kendteste resultat er middelhastighedsteoremet: En jævnt accelereret bevægelse tilbagelægger samme afstand som en jævn bevægelse med hastigheden fra bevægelsens tidslige midtpunkt. Galilei har antagelig modtaget en vis inspiration fra skolens resultater.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Høyrup: Merton-skolen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124422