Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Leonhard Euler

Oprindelige forfattere CHKo og JLut Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/8633/=ud_a_56184.mp3?revision=2

Leonhard Euler, 15.4.1707-18.9.1783, schweizisk matematiker, uddannet ved universitetet i fødebyen Basel, hvor han fik privatundervisning af Johann Bernoulli. I 1727 fulgte Euler sin lærers sønner Daniel og Nikolaus Bernoulli (1695-1726) til det nyoprettede akademi i Skt. Petersborg, hvor han i 1731 blev professor i fysik og i 1733 i matematik. Han blev snart centrum i et aktivt videnskabeligt miljø, men efter kejserinde Anna Ivánovnas død i 1740 imødeså han problemer og tog derfor i 1741 imod et tilbud fra Frederik 2. den Store af Preussen om at komme til Berlins akademi. Her arbejdede han i 25 år, hvorefter uoverensstemmelser med kongen fik ham til at tage tilbage til Skt. Petersborg. Kort efter ankomsten blev Euler blind, men han fortsatte som akademiets videnskabelige leder (sekretær) til sin død.

Euler var 1700-t.s vigtigste matematiker og historiens mest produktive til dato. Hans samlede værker indeholder over 25.000 sider, hvoraf omtrent halvdelen blev affattet med sønners og venners hjælp, efter han var blevet blind. Han havde ingen egentlige elever, men hans mange velskrevne lærebøger og artikler påvirkede de efterfølgende generationer af matematikere stærkt. De ca. 50 sætninger, begreber og metoder opkaldt efter Euler og de mange matematiske symboler, der skyldes ham, vidner om hans store indflydelse på matematikkens udvikling.

Euler var primært analytiker og bidrog stærkt til differential- og integralregningen, hvori han satte funktionsbegrebet i centrum; rækkelæren; differentialligningsteorien, hvori han sammen med d'Alembert grundlagde teorien for partielle differentialligninger, og variationsregningen, som han grundlagde sammen med Lagrange. Han anvendte analysen i sine studier af differentialgeometri; mekanik, hvor han gav den newtonske mekanik den nu velkendte analytiske form; hydrodynamik; astronomi og optik. Desuden bidrog han til talteori, bl.a. generalisation af Fermats lille sætning ved hjælp af Eulers φ-funktion; topologi (se grafteori, herunder Eulers polyedersætning og problemet om broerne i Königsberg); sandsynlighedsregning; musikteori; skibskonstruktion og meget andet. I mange af hans arbejder spiller algoritmer og numeriske metoder en stor rolle.

Annonce

Eulers filosofiske og populærvidenskabelige Lettres à une Princesse d'Allemagne (1768-72, Breve til en Prinsesse i Tydskland, 1792-93) var et af oplysningstidens yndede værker.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Henrik Koch, Jesper Lützen: Leonhard Euler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72972