• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Størmer

Oprindelig forfatter CBer Seneste forfatter Redaktionen

Carl Størmer, 3.9.1874-1957, norsk matematiker og geofysiker, professor i matematik ved universitetet i Oslo 1903-46. Som ganske ung arbejdede han med talteori og funktionsteori, men inspireret af K. Birkelands teori for nordlyset kom hans hovedindsats til at ligge inden for dette område. Størmers teoretiske bestemmelse af banen for en elektrisk ladet partikels bevægelse i Jordens magnetfelt blev fulgt af omfattende beregninger og eksperimenter. Hans arbejde blev sammenfattet i monografien The Polar Aurora (1955).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Berg: Carl Størmer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166407