Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lorenz-attraktoren

Oprindelig forfatter BB Seneste forfatter sthornval

Lorenz-attraktoren, i kaosteori en speciel geometrisk struktur, en såkaldt strange attractor (se attraktor), opdaget i 1961 af E.N. Lorenz, da han opstillede en stærkt forenklet matematisk model for atmosfæren med kun tre ubekendte, tidsafhængige variable. Løsningerne til modellen beskriver kurver i et tredimensionalt rum. Banekurverne nærmer sig attraktoren, samtidig med at en — vilkårligt lille — ændring af begyndelsesbetingelserne giver anledning til en betydelig forandring af banekurvens tidslige forløb.

Fænomenet, som Lorenz kaldte "sommerfugleeffekten" (en sommerfugls basken med vingerne i Brasilien kan forårsage en tornado i Texas), bevirker, at langtidsforudsigelse er umulig. Se også kaos.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Branner: Lorenz-attraktoren i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118308