Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lagranges multiplikatormetode

Oprindelig forfatter CBer Seneste forfatter Redaktionen

Lagranges multiplikatormetode, (efter J.L. Lagrange), matematisk metode til at finde ekstremum af en funktion f (x) af flere variable x = (x1,...,xn) under samtidig opfyldelse af en (eller flere) bibetingelser, typisk givet ved en ligning g(x) = 0. I stedet for først at finde løsningsmængden for ligningen, hvilket ofte er kompliceret, og dernæst finde ekstremum inden for denne mængde på sædvanlig måde går Lagranges metode fra 1788 ud på at finde ekstremum for funktionen F (x,λ) = f (x)+ λg(x) uden bibetingelser; λ kaldes en Lagrangemultiplikator.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Berg: Lagranges multiplikatormetode i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113822