Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

metersystemet

Oprindelig forfatter KCar Seneste forfatter Redaktionen

metersystemet, enhedssystem baseret på enhederne meter og kilogram; indført i Danmark ved lov fra 1907 og med en overgangsordning gældende 1910-16. Systemet blev senere videreudviklet til SI-systemet. Idéen til metersystemet opstod under Den Franske Revolution (se metrologi), og de første normaler blev i 1799 deponeret i republikkens arkiver i Paris.

I 1832 foreslog C.F. Gauss et udvidet system baseret på centimeter, gram og sekund, det såkaldte cgs-system; i 1901 foreslog Giovanni Giorgi (1871-1950) en udvidelse med elektriske enheder, men først i 1946 blev det såkaldte MKSA-system vedtaget af Meterkonventionens lande. I 1954 udvidedes MKSA med kelvin og candela og fik navnet SI.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kim Carneiro: metersystemet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124800