• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

avoirdupois

Oprindelig forfatter KCar Seneste forfatter Redaktionen

avoirdupois, (af fr. avoir du poids 'have vægt'), vejesystem indeholdende enhederne pound (lb) og ounze (oz). Der gælder 1 lb = 16 oz = 0,4536 kg, og dermed bliver 1 oz = 28,35 g. Vejesystemet er udbredt i den engelsksprogede verden i forbindelse med varehandel, bortset fra ædelmetaller, hvor troysystemet anvendes. Avoirdupois forventes at blive erstattet af SI-enheder, i takt med at USA som det sidste større handelsområde går over til at benytte SI.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kim Carneiro: avoirdupois i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42604