Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

platinmetaller

Oprindelige forfattere JRo-H og SERa Seneste forfatter Redaktionen

platinmetaller, samlebetegnelse for grundstofferne ruthenium, rhodium og palladium (de lette platinmetaller) og osmium, iridium og platin (de tunge platinmetaller); betegnelsen skyldes, at de kemisk set står hinanden meget nær. Platinmetaller er ædle metaller, som kun meget vanskeligt kan bringes til at reagere med andre stoffer. De økonomisk vigtigste er platin og palladium.

Platinmetallerne anvendes dels i ren form, dels i legeringer. Den internationale standard for massen 1 kg består af en legering af 90 % platin og 10% iridium. En legering af platin og rhodium anvendes i termoelementer. Øvrige anvendelser er i smykkeindustrien og til laboratorieudstyr.

Geokemi og mineralogi

Platinmetallerne har næsten identiske ionradier: 1,34-1,38 Å; i naturen forekommer de derfor hyppigt sammen som indbyrdes blandinger, men også som legeringer med jern, nikkel og kobber. Platinmetallerne danner desuden oxid-, sulfid-, tellur-, arsen- og antimonmineraler. Mineraler med platinmetaller findes oftest som indeslutninger i sulfidmineraler, specielt i pentlandit. Platinmetallerne udgør 37 mg/t af jordskorpen med den relative forekomst palladium > platin ≫ iridium ≥ osmium ≥ rhodium ≈ ruthenium.

Annonce

De højeste platinindhold findes i ultramafiske og mafiske magmabjergarter som peridotit og norit. Dette skyldes, at platinmetaller udfældes tidligt under magmaers størkning. Mineraliseringer med platinmetaller kan muligvis også dannes fra hydrotermale opløsninger. I sedimenter findes de højeste indhold i tungsandsforekomster dannet fra ultramafiske bjergarter, hvor platinmetallerne findes i sulfidmineraler. Også kobberskifre kan have relativt højt indhold.

De vigtigste magmatiske forekomster er Bushveldkomplekset i Sydafrika, Sudbury i Canada og Norilsk i Rusland, som alle er gabbro-noritiske, hvor platinmetallerne er knyttet til specielle sulfidrige horisonter. I Grønland findes de største koncentrationer i Platinova Reefs i Skærgårdsintrusionen og i Kap Edward Holm-komplekset i Østgrønland. Dybhavets mangannoduler indeholder op til 0,5 g/t platinmetaller. Kulmeteoritter indeholder op til 1 g/t og jernmeteoritter op til 30 g/t.

Platinmetalmineraler
navnformelkrystalsystemmassefylde (g/cm3)hårdhed
iridium1Ir, Os, Rukubisk226-6,5
irarsit(Ir, Ru, Rh, Pt)AsSkubisk86,5
platiniridiumIr, Ptkubisk236-7
osmium1Os, Ir, Ruheksagonal226-7
palladiumPdkubisk114,5-5
merenskyit(Pd, Pt)(Te, Bi)2trigonal22
stillwateritPd8As3heksagonal102
sudburyit(Pd, Ni)Sbheksagonal92
platinPtkubisk214-4,5
braggit(Pt, Pd, Ni)Stetragonal, dimorfe104-5
cooperit(Pt, Pd, Ni)Stetragonal, dimorfe104-5
sperrylitPtAs2kubisk116-7
rhodium1Rh, Ptkubisk172
rutheniumRuheksagonal122
lauritRuS2kubisk77,5
der findes i alt ca. 50 platinmetalmineraler; polonium er ikke beskrevet, da det ikke findes stabilt i jordskorpen

1 betegner mineralet, ikke det rene grundstof

2 ukendt/omstridt

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Rose-Hansen, Svend Erik Rasmussen: platinmetaller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142725