Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pierre Louis Dulong

Oprindelig forfatter Bos Seneste forfatter Redaktionen

Pierre Louis Dulong, 12.2.1785-18.7.1838, fransk læge, kemiker og fysiker, professor i fysik ved École polytechnique i Paris fra 1820. I 1811 fremstillede han den yderst eksplosionsfarlige forbindelse nitrogenklorid, NCl3, og under forsøg med stoffet mistede han et øje og to fingre. Eksistensen af stoffet bekræftede, at klor er et grundstof.

Sammen med Alexis Thérèse Petit (1771-1820) målte Dulong temperaturændringer og beregnede de hertil svarende varmemængder. I 1819 kunne de sammenfatte deres resultater i Dulong og Petits lov.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup: Pierre Louis Dulong i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67082