Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicolas-Louis Vauquelin

Oprindelig forfatter Bos Seneste forfatter Redaktionen

Nicolas-Louis Vauquelin, 16.5.1763-14.11.1829, fransk kemiker; assistent hos A.F. de Fourcroy 1783-91, professor ved bl.a. École des mines 1794, Collège de France 1801 og Jardin des plantes 1804. Nicolas-Louis Vauquelin fandt i 1797 i det sjældne mineral crocoit (PbCrO4) et nyt metal, chrom, og fremstillede en række chromforbindelser. I mineralet beryl fandt han en indtil da ukendt jordart (BeO), som fik navnet beryljord (1798). Vauquelin var dog ikke i stand til at isolere beryllium; det lykkedes først for A.A.B. Bussy (1794-1882) og F. Wöhler i 1828. Den første aminosyre, asparagin, blev isoleret af Vauquelin i 1806.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup: Nicolas-Louis Vauquelin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178799