Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Martin Heinrich Klaproth

Oprindelig forfatter Bos Seneste forfatter Redaktionen

Martin Heinrich Klaproth, 1.12.1743-1.1.1817, tysk kemiker som 1789 opdagede grundstofferne uran og zirconium. Martin Heinrich Klaproth blev oplært i farmaci, blev apoteker og i 1810 professor i Berlin. Fra 1792 benyttede han sig som en af de første tyske kemikere af den antiflogistiske kemi.

Han foretog meget omhyggelige kvantitative undersøgelser af de stoffer, han arbejdede med, og han anses derfor for en grundlægger af den analytiske kemi. I 1799 påviste han, at potaske, som hidtil kun var kendt fra planternes verden, også kunne vindes af mineralet leucit.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup: Martin Heinrich Klaproth i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106858