Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

petroleum

Oprindelig forfatter HJSP Seneste forfatter Redaktionen

petroleum, den oliefraktion, som koger mellem ca. 150 °C og ca. 300 °C, og som også kaldes kerosin. På engelsk bruges ordet som synonym for olie.

Ordet petroleum kommer af græsk og latin petra 'klippe, sten' og latin oleum 'olie'.

Petroleum anvendes som brændsel og som opløsningsmiddel. I takt med byfornyelse samt udbredelsen af naturgas og fjernvarme er anvendelsen til brændsel dog stærkt faldende; petroleum udgjorde i 1990'erne ca. 2 ‰ af det samlede danske energiforbrug til opvarmning. Petroleum er desuden råstoffet for fremstilling af belysningsolie, der var den oprindelige anvendelse, og jetbrændsel.

Petroleum er en væske, der består af carbonhydrider og har en massefylde på 0,76-0,86 g/cm3. Den raffineres til lampeolie ved ekstraktion.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
H.J. Styhr Petersen: petroleum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141428