Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

decarboxylering

Oprindelig forfatter OtDa Seneste forfatter Redaktionen

decarboxylering, fjernelse af carbondioxid fra fx carboxylsyrer. Ved opvarmning af mange carboxylsyrer eller deres salte fraspaltes carbondioxid. Reaktionen sker særlig let (blot ved kogning i vand) for carboxylsyrer som malonsyre (propandisyre) og aceteddikesyre (3-oxobutansyre) og danner grundlaget for den såkaldte malonester- eller aceteddikeester-syntese af mange vigtige kemiske forbindelser.

Annonce

Ordet decarboxylering kommer af de- og carboxyl, af latin carb(o)- 'kul' og ox(y)-, kortform af græsk oxygen 'ilt', og -yl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Otto Dahl: decarboxylering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62223