Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

deformation

Oprindelig forfatter VFB Seneste forfatter Redaktionen

deformation, inden for materialelæren en formændring forårsaget af belastning. Et materiale eller en konstruktion kan herved opnå enten en forbigående (elastisk) eller en blivende (plastisk) deformation. Den elastiske deformation kendes i det små fra strækningen af en elastik, i det store fra den elastiske udbøjning i toppen af Storebæltsbroens 254 m høje pyloner.

Ordet deformation kommer fra latin deformatio 'misdannelse', af de- og afledning af forma 'form'.

Den plastiske deformation indtræder, når de ydre kræfter overstiger materialets flydegrænse. For metaller skelner man mellem varm- og kolddeformation. Smedens arbejde er betinget af essens varme, ligesom den primære metalproduktion, valsning, presning, ekstrusion osv., sker ved varmdeformation. Metallernes endelige form bibringes derimod ofte ved kolddeformation, dvs. under rekrystallisationstemperaturen. Herved får radiatoren sine ribber, bilkarosseriet sin facon og den ciselerede sølvskål sin udsmykning. Det kolddeformerede produkt har en fin overflade, og der kan være indtrådt deformationshærdning. Se også Poissons forhold og elasticitetsmodul.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Fabritius Buchwald: deformation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62461