Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Krupp

Oprindelig forfatter VFB Seneste forfatter Redaktionen

Krupp, tysk industrikoncern der i 1999 fusionerede med Thyssenkoncernen til ThyssenKrupp AG.

Koncernen omfattede interesser inden for kul- og jernminer, højovne og stålværker, motor-, maskin-, skibs- og brobygning samt produktion af våben og jernbanemateriel. Firmaet grundlagdes 1811 af Friedrich Krupp (17.7.1787-8.10.1826) som en fabrik for støbestål i Essen. Da Alfred Krupp (26.4.1812-14.7.1887) overtog den efter faderens tidlige død, var der syv medarbejdere. Energisk, men samtidig under stor omsorg for sine ansatte, koncentrerede Alfred sig om digelstål og udviklede efterhånden firmaet til Europas største stålværk med over 20.000 medarbejdere. Under Friedrich Alfred Krupp (17.2.1854-22.11.1902) fordobledes medarbejderantallet, bl.a. som følge af den internationale efterspørgsel på kanoner, panserplader og krigsskibe. Datteren Bertha (29.3.1886-21.9.1957), gift 1906 med Gustav von Bohlen und Halbach (der tog navnet Krupp von Bohlen und Halbach, 7.8.1870-16.1.1950), førte foretagendet videre, men blev efter 1918 tvunget til at stoppe våbenproduktionen.

Kruppkoncernen. Friedrich Krupp AGs mekaniske værksted i Essen. Fotografi fra 1906.

Kruppkoncernen. Friedrich Krupp AGs mekaniske værksted i Essen. Fotografi fra 1906.

I nazitiden blev den dog genoptaget og steg enormt. Således var i en vis periode alle Tysklands svære kanoner og haubitser (24-80 cm) og 25-35 % af alt feltartilleri og antiluftskyts fremstillet af Krupp. I 1943 blev den ældste søn Alfried eneindehaver. Efter 2. Verdenskrig blev han idømt 12 års fængsel, men blev benådet i 1951, og efter frasalg af enkelte kul- og jernminer koncentrerede han firmaets indsats om civile opgaver, bl.a. i Indien, Tyrkiet og Brasilien.

Annonce

Ved testamente i 1967 fik firmaet fonden Alfried Krupp von Bohlen und Halbach-Stiftung som hovedejer (75 %), og herefter har familien været uden for styrelsen. I 1970'erne og 1980'erne gennemførtes som andre steder i Europas stålindustri rationaliseringer, bl.a. nedlagdes i 1988 Rheinhausen-værkerne med 5000 ansatte, mens man i 1989 indledte et omfattende samarbejde med Mannesmannröhren-Werke, Duisburg. I 1992 opkøbtes Hoesch-koncernen, der for 70 % vedkommende havde arbejdsområder, der faldt sammen med Krupps. Firmaets navn var herefter Friedr. Krupp AG Hoesch-Krupp med hovedsæde i Essen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Fabritius Buchwald: Krupp i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111564