Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

polymerisation

Oprindelig forfatter SoeHvi Seneste forfatter Redaktionen

polymerisation, proces, hvorved en monomer eller en blanding af monomerer omdannes til en polymer. Omdannelsen af monomeren kan i princippet foregå ved to forskellige processer, addition (se nedenfor) og kondensation (se kondensationspolymerisation). Denne skelnen relateres primært til polymerens sammensætning og struktur. Additionspolymerisation kaldes også kædepolymerisation, mens kondensationspolymerisation kaldes trinvis polymerisation, navne, der baserer sig på reaktionsmekanismerne.

Ved additionspolymerisation eller polyaddition foregår der en gentaget, ofte meget hurtig addition af monomerer til den voksende polymerkæde uden fraspaltning af vand eller andre molekyler. Blandt de syntetiske polymerer polymeriseres alle de mængdemæssigt vigtige monomerer af olefintypen (ethylen, vinylklorid, styren og propylen) og af dientypen (fx isopren, kloropren og butadien) ved en additionsproces. Men også monomerer uden dobbeltbindinger, fx epoxy, isocyanat, laktamer og laktoner, kan polymeriseres ved addition.

Industriel fremstilling

I praksis udføres en polymerisation ved en af fire processer. Ved massepolymerisation (bulk-polymerisation) er monomeren i en homogen fase (gas, væske eller fast stof) uden opløsningsmiddel eller dispergerende medium. I opløsningspolymerisation er monomeren opløst i et opløsningsmiddel og reagerer under dannelse af en polymer, som kan være opløselig eller uopløselig i opløsningsmidlet. I en suspensionspolymerisation er monomeren dispergeret som små dråber i vand eller et andet egnet inert medium. Endelig er emulsionspolymerisation en polymerisation, hvor der anvendes emulgeringsmidler til at dispergere og stabilisere monomeren i form af meget små dråber, hvilket fører til dannelsen af en latex.

Annonce

Ved at styre procesforhold som temperatur, tryk og koncentration af monomer og additiver kan den fremstillede polymers molekylvægt og struktur kontrolleres. Polymerisationen igangsættes normalt af en tilsat initiator, og molekylvægten kan begrænses ved tilsætning af en inhibitor. De teknologisk meget vigtige additionspolymerisationer initieres oftest ved generering af frie radikaler, som så polymeriseres. Industrielt anvendes additionspolymerisation også til anion-, kation- og koordinationspolymerisation, hvor enden på den voksende polymerkæde er hhv. en anion, en kation og en koordinationsforbindelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Hvilsted: polymerisation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143750