Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

afioniseret vand

Oprindelig forfatter LAHa Seneste forfatter Redaktionen

afioniseret vand, demineraliseret vand, vand, som er befriet for alle opløste mineraler, og som fx kan anvendes, hvor tilkalkning er uønsket. Det fremstilles af vand gennem en rensningsproces, hvori det vigtigste led er ionbytning. Her fjernes fx calciumioner, fosfationer og nitrationer. Som regel fjernes også alle opløste luftarter, fx kuldioxid og ilt. Afioniseret vand er lige så kemisk rent som destilleret vand, men billigere at fremstille.

Vigtigst er anvendelsesmuligheden ved fremstilling af damp i dampkedler. Anvendes også som rensevæske ved halvlederfremstilling. I husholdningen anvendes afioniseret vand i dampstrygejern, enten ved direkte påfyldning eller ved omdannelse af postevand ved hjælp af en medfølgende ionbytter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
L. Alfred Hansen: afioniseret vand i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33570