Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tegl

Oprindelig forfatter FGra Seneste forfatter Redaktionen

Tegl. Tre teglværker på stribe ud til Nybøl Nor. Nederst Bachmanns Teglværk A/S, i midten Stoffers Teglværk og øverst Vesterled Teglværk A/S. I forgrunden ses tidligere lergrave, der i dag er fyldt med vand. Foto fra 1990'erne.

Tegl. Tre teglværker på stribe ud til Nybøl Nor. Nederst Bachmanns Teglværk A/S, i midten Stoffers Teglværk og øverst Vesterled Teglværk A/S. I forgrunden ses tidligere lergrave, der i dag er fyldt med vand. Foto fra 1990'erne.

tegl, bygningsmateriale af brændt eller soltørret ler, fx mur- og tagsten samt rør og formsten, bl.a. ornamenterede facadesten. Afhængigt af lertype og brænding er tegl rød, gul eller blåsort og kan desuden glaseres.

Ordet tegl kommer af latin tegula, afledn. af verbet tegere 'dække'.

Mursten

Fremstillingen af mursten har ikke ændret sig væsentligt gennem tiderne. Selvom formaterne skiftede, var der i lang tid tale om håndstrøgne sten med en lidt uregelmæssig overflade. Med fremkomsten af de glattere maskinsten i slutningen af 1800-t. blev de murede flader mere ensartede.

De teglsten, der tidligst blev anvendt i Danmark, var meget store i forhold til nutidige sten. De målte ca. 27,5 cm×13 cm×8,5 cm og kaldes i dag munkesten. Stenenes mål varierede meget i perioden op til 1896, hvor man fastlagde et mål for standardteglstenen til 23 cm×11 cm×5,5 cm. I 1950'erne blev målene justeret til 22,8 cm×10,8 cm×5,5 cm. Mørtellaget mellem stenene, fugerne, er ca. 1,2 cm tykt. Når fugen lægges til stenlængden og stenbredden, bliver disse hhv. 24 og 12 cm, begge multipla af 6 cm. Hele sten kan ikke anvendes overalt. Det er ofte nødvendigt at dele stenene i stykker af kvart- (petring), halv- eller trekvartstens længde.

Annonce

Hvis lermassen indeholder meget calciumkarbonat (CaCO3), bliver murstenen brændt gul, hvis lermassen indeholder mere jernoxid (Fe2O3) end calciumkarbonat, bliver murstenen brændt rød. Røde mursten bliver ved en høj brændingstemperatur brunlige. Tilsat mangandioxid (MnO2) giver helt brune sten (mokkasten). Changerende farver kan opnås ved lokal overophedning.

http://www.tegl.info/

Tagsten

Tidligere anvendtes ofte flade tagsten, bæverhaler, og halvcirkulære munke-nonne-tegl, men i 2000 er de mest almindelige tagtegl vingesten, der har S-formet tværsnit, og falstagsten, der med false griber ind over nabostenen og den underliggende sten. Tagsten har på undersiden en bæreknast, der hviler på taglægterne, og en bindeknast, hvorigennem ca. hver tredje sten bindes til lægterne med trådbindere. Til afdækning af tagrygningen fremstilles særlige rygningssten.

Produktion

Tegl. Forskellige teglprodukter: 1 maskinstrøget facadesten med præg; 2 konstruktionssten (bagmursten); 3 havetegl (haveklinker); 4 gulvtegl; 5 facadesten, der er håndstrøget på de fire sider; 6 håndstrøget vingetagsten; 7 S-formet vingetagsten; 8 falstagsten.

Tegl. Forskellige teglprodukter: 1 maskinstrøget facadesten med præg; 2 konstruktionssten (bagmursten); 3 havetegl (haveklinker); 4 gulvtegl; 5 facadesten, der er håndstrøget på de fire sider; 6 håndstrøget vingetagsten; 7 S-formet vingetagsten; 8 falstagsten.

Ved fremstilling af tegl æltes det opgravede ler i en forælter, hvor det blandes med vand og eventuelle magringsmidler som fintmalet, tørt ler, teglpulver. I visse tilfælde tilsættes brændbare midler som savsmuld eller kokssmuld, der forsvinder under den efterfølgende brænding, hvilket gør stenene lettere og mere porøse. Fra forælteren presses leret gennem forskellige valser til sneglepressen, der giver leret en sidste bearbejdning, inden det presses ud gennem et mundstykke, hvorefter lerstrengen skæres i passende stykker med en stålklinge. Pga. svind under den efterfølgende tørring og brænding skæres stykkerne lidt større end den endelige stenstørrelse.

Til brug ved restaureringsarbejder fremstilles håndstrøgne mursten, som formes parvis i en træramme, der overfyldes med ler, hvorefter den overskydende lermasse stryges væk med en lineal. Rammen vendes på et bræt, en lap, og løftes af, hvorefter stenene på lappen er klar til tørring. Overfladen på håndstrøgne sten bliver pga. fremstillingsmetoden aldrig helt glat, hvilket sikrer et større spil i det færdige murværk end ved anvendelse af maskinfremstillede sten. Ved fremstilling af blødstrøgne sten efterlignes håndstrygning maskinelt. Tagsten fremstilles ved håndstrygning i forme, stangpresning eller presning i gipsforme.

Sædvanligvis er vandindholdet i nyformede lerprodukter 20-30 vægtpct., men vandmængden mindskes før brændingen ved tørring. I tørringsanlæggene kan bl.a. temperaturen og luftfugtigheden reguleres, så tørringen kan gennemføres på kortest mulig tid, uden at der opstår revner i produkterne. Tørringen i kammertørringsanlæg eller tunneltørringsanlæg varer for mursten normalt 2-3 døgn. Varmen i anlæggene er sædvanligvis overskudsvarme fra ovnene.

Under brændingen, der følger umiddelbart efter tørringen, sker der en række fysiske og kemiske processer, hvorved leret omdannes til tegl. Det resterende vand i leret forsvinder, og de organiske bestanddele omdannes. De fleste danske lersorters brændingstemperatur ligger i intervallet 950-1050 °C. Brændingen foretages i tunnelovne, hvor produkterne stables på vogne, som i ubrudt række føres gennem ovnen. I første ovndel sker der en opvarmning, derefter passeres ovnens ildzone, hvor brændingen finder sted, og endelig foregår der en vis afkøling.

Tunnelovnen introduceredes i Flensborg i 1839 og indførtes i Danmark i 1959. Indtil da gennemførtes teglstensbrænding i ringovne, som arbejder kontinuerligt med vandrende ildzone i modsætning til tunnelovnen, hvor det er godset og ikke ilden, der vandrer. Før ringovnene anvendtes periodiske ovne, hvor godset indsattes til brænding, og ovnene måtte derefter stå til afkøling, før teglprodukterne kunne tages ud. Fra 1100-t., hvor teglbrændingsteknikken og murerhåndværket kom til Danmark, og i mange århundreder frem foregik brændingen ofte i primitive ovne opført i nærheden af byggepladsen, hvor leret også blev opgravet. Permanente produktionssteder har gradvis afløst de interimistiske, som endnu blev anvendt på landet helt op til begyndelsen af 1900-t.

Der findes i dag 15 teglværker i Danmark (2016).

Læs også teglenes historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frits Gravesen: tegl i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170328

Underemner