Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

glasur

Oprindelig forfatter NHC Seneste forfatter Redaktionen

glasur, overtræk af glasagtigt materiale på keramiske genstande. Et tilsvarende glaslag påført en metaloverflade kaldes en emalje. Glasering foretages for at gøre en keramisk genstand blank, vandtæt, lettere at holde ren eller for at opnå en dekorativ effekt.

Ordet glasur kommeraf tysk Glasur, af glasieren 'glasere' og -ur, af latin -ura, der betegner aktivitet eller resultat.

Glasuren sprayes på genstanden, eller genstanden dyppes i en vandig opslæmning af glasurmateriale. Som regel har genstanden været brændt eller forglødet en gang forud for denne behandling. Ved den påfølgende glasurbrænding skal glasurpulverets partikler smelte sammen til et sammenhængende tæt glasurlag, og under afkølingen skal glasurlaget trække sig sammen i takt med det underliggende keramiske materiale.

Man skelner mellem råglasur og fritteglasur. Råglasur er en blanding af bestanddele, fx kaolin, kvarts og feldspat, der bruges til porcelænsglasering; fritteglasur er en i forvejen sammensmeltet masse, afkølet og pulveriseret (se fritte). Fritteglasurer bruges til lertøj, stentøj og fajance.

Annonce

Glasurer består af uorganiske oxider; vigtige komponenter er især siliciumoxid og oxiderne af natrium, kalium, calcium, magnesium, bly samt aluminium og bor. Den nøjagtige sammensætning af en glasur retter sig bl.a. efter brændingstemperaturen, der for lertøj er ca. 960 °C, for fajance ca. 1100 °C, for stentøj 1280 °C og for hårdt porcelæn 1400 °C. Jo lavere temperatur, desto mindre indhold af siliciumoxid. En porcelænsglasur kan indeholde mere end 80 vægtpct. SiO2, en lertøjsglasur mindre end 30 vægtpct. SiO2. Ofte ønskes blank, ufarvet og gennemsigtig glasur, men mat overflade eller dækkende hvid glasur kan opnås med zink-, tin- eller zirkonoxid. Farvede glasurer kan opnås med beskedne indhold af oxider af overgangsmetaller, fx jern- og kobberoxid; næsten hele farvespektret kan opnås, især ved lavere brændingstemperatur. Andre effekter opnås ved udfældning af krystaller i glasuren under afkølingen (krystalglasurer).

De fleste blyholdige glasurer kan være giftige afhængigt af sammensætning og brændingstemperatur, og de bør da ikke komme i berøring med madvarer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels H. Christensen: glasur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84331